I over 10 år har Målerbekendtgørelsen haft følgende indhold (tidl. §5 nu §7):
§ 7. Det skal være muligt for forbrugeren efter åbne standarder at tilkoble eksterne enheder til den fjernaflæste elmåler og løbende udtage forbrugsrelevante data, jf. § 5.
Stk. 2. Overførsel af data skal være sikret via kryptering eller lignende.
Stk. 3. Tilkobling af eksterne enheder skal kunne foretages af lægmand uden at bryde plomber eller lignende. Netvirksomheden kan beslutte, at aktivering skal foretages eksternt af netvirksomheden. Dette må ikke påføre forbrugeren unødige ekstraomkostninger.
Stk. 4. Udtagning af data må ikke være til gene for netvirksomheders brug af den fjernaflæste elmåler.
Vær dog opmærksom på at din måler skal være opsat efter 3. december 2013 (det er de fleste målere), for at ovenstående §7 skal være gældende:
§ 11. De fjernaflæste elmålere, der allerede var idriftsat den 3. december 2013, men ikke opfylder alle kravene i §§ 4-7, kan forblive i drift i de pågældende elmåleres restlevetid, såfremt de kan benyttes til indsendelse af timemålte forbrugsdata til datahubben, (..)
Vedr. åbne standarder
Vedr. åbne standarder: Normalt forstås en åben standard som det modsatte af en lukket standard, som f.eks. kan være en proprietær standard, som en producent selv har opfundet, og hvor den tekniske specifikation ikke er offentlig tilgængelig.
Hvilke krav der skal være opfyldt for at en standard er en “åben standard”, har folketinget allerede defineret tilbage i 2006 (Folketingsbeslutning B103 om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige), i forbindelse med indførelsen af brugen af åbne standarder for software i det offentlige, og allerede dengang fastlagde man en definition af hvad en åben standard er.
Åbne standarder betyder, at standarden er 1. veldokumenteret med den fuldstændige specifi- kation offentligt tilgængelig, 2. frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementering og anvendelse og 3. standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum (en såkaldt standardiseringsorganisation) via en åben proces.
https://www.folketingstidende.dk/samling/20051/beslutningsforslag/B103/20051_B103_som_fremsat.pdf
Digitaliseringsstyrelsen har også forskelligt materiale på sin hjemmeside vedr. emnet ( bl.a. https://www.digitaliser.dk/resource/3778883/artefact/Vejledning_om_abne_standarder.pdf, omend dette dokument fokuserer på dataformater i den offentlige forvaltning, så kan det måske give en bedre forståelse af hvad der menes med åbne standarder).
Definitionen findes også andre steder på nettet, f.eks. https://aabenstandard.dk (Mig bekendt dannede arbejdet bag den definition rammen for Folketingets senere definition. Iblandt den række forenininger og organisationer, blev definitionen også understøttet af OSL (Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark. Eksisterer ikke længere – det er 17 år siden definitionen blev udarbejdet), hvis medlemmer talte HP, CSC, IBM, Novell, SUN/Oracle, KMD/Kommunedata oa. (dvs. alle de store IT-virksomheder og en skov af andre firmaer: https://web.archive.org/web/20050210070413/http://www.osl.dk/medlemmer/alle/ ).
Hvis man kigger ud i verden, kan man genfinde de samme principper i definitioner på “open standard” fra andre lande og organisationer.
Definitionen fra Folketinget (Folketingsbeslutning B 103 fra 2006) må i praksis være den definition man juridisk skal forholde sig til.
Kravet om åbne standarder har været med siden den første bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere fra 2011 ( https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2011/783 ), og kravet er gældende for alle elmålere senest 31. december 2020.
Bekendtgørelsen er en del af udrulningsplanen for det intelligente elforbrug og bygger på de anbefalinger, som en arbejdsgruppe med repræsentanter for myndigheder, branchenog interesseorganisationer fremlagde i juni 2009 i Redegørelse om standarder formåling af el i slutforbruget.
Heri står der bl.a. Side 10 (https://docplayer.dk/4974690-Redegoerelse-om-standarder-for-maaling-af-el-i-slutforbruget.html):
Formålet med åbne standarder er at sikre brugerne mulighed for at anvende forskelligt udstyr, ikke mindst fra forskellige producenter. Set fra et forbrugerhensyn er formålet at forbrugerne skal stå frit og ikke ”bindes” til en producent. Set fra et kommunikationssynspunkt drejer det sig om at sikre udstyrs fleksibilitet og minimere omkostninger til at ”oversætte” informationer mellem systemer.
Det er en fantastisk mulighed, som forbrugerne dermed får, så forbrugeren kan have intelligente solceller, der lader på batteri når der er mindre forbrug i husstanden end hvad solcellerne producere, eller et hav af andre muligheder for automatisering og visualisering af elforbrug i hjemmet.
En åben standard for en snitflade betyder at alle frit kan udvikle elektronik og software, som kan kommunikere med elmåleren. Det er altså en frit tilgængelig beskrivelse af hvordan man kommunikerer med elmåleren. Et eksempel på hvad bør kunne klassificeres som en åben standard er Mbus ( https://en.wikipedia.org/wiki/Open_metering_system og https://oms-group.org/ ). Det er en europæisk standard, som er udviklet i et åbent forum af en række aktører. Specifikationen er frit tilgængelig og er frit implementerbar. Et eksempel på en elmåler, som supporterer dette: https://bg-etech.de/download/manual/SDM630-Mbus.pdf For denne elmåler er der så lidt supplerende dokumentation der beskriver hvilke data man konkret kan udlæse via Mbus ( https://bg-etech.de/download/manual/SDM630-Mbus-protocol.pdf ). Kamstrup m.fl. har også elmålere som supporterer Mbus. Mbus findes både i en kablet og en trådløs udgave.